Alt du skal vide inden rejsen til Malaysia og Borneo

Står du overfor din første rejse til Malaysia og Borneo, så er det en rigtig god idé at forberede dig grundigt inden du tager afsted. Der er nemlig så mange muligheder på destinationerne, at man kan blive helt rundtosset, hvis man bare rejser dertil uden forberedelse. Her får du lidt Fakta om Malaysia og Borneo, så du er klædt på til en fantastisk tur til de smukke og spændende steder.

Verdens tredjestørste ø med masser af regnskov

 

Borneo er verdens tredjestørste ø og har i alt 18,59 millioner indbyggere. Den er beliggende i det indonesiske ørige og ækvator går lige igennem øen, der har et tropisk regnklima.

 

Øen er tæt bevokset med regnskov. Faktisk er over 80 procent af øens areal dækket af tropisk regnskov og mangrovesumpe, så der er rig mulighed for en stor naturoplevelse på Borneo.

 

Husk derfor nogle gode vandresko og en lækker backpackertaske, når du skal afsted.

 

I regnskoven kan man opleve et yderst rigt plante- og dyreliv. Derudover er kysten hele vejen rundt selvfølgelig et besøg værd. Her lever størstedelen af befolkningen.

 

Mount Kota Kinabalu er et oplagt sted at søge hen, hvis du er vild med vandring. Bjerget er 4095 meter højt, og turen tager 2-3 dage, med fantastiske oplevelser til følge.

 

Du bør sikre dig inden din rejse, ved at gå til lægen og få foretage de nødvendige vaccinationer. Landets mangfoldige dyreliv gør nemlig også, at der findes mange smittebærere, og det er bedre at være på den sikre side, end at komme hjem med en livstruende sygdom i kroppen.

Malaysia byder både på storbyer og stor natur

I Malaysia er Kuala Lumpur et must see.

 

Hovedstaden byder for eksempel på Petronas Towers, der er to tvillingsskyskrabere på 88 etager. Indtil 2003 var det verdens højeste bygning. Derudover er Taman Negara Kuala Than Nationalpark et kig værd, hvis man gerne vil opleve verdens ældste regnskov. Her kan man virkelig komme på opdagelse.

 

Af andre spændende turistattraktioner kan nævnes Perhentian Islands, teplantagerne ved Cameroun Highlands, Birdpark i Kuala Lumpur samt George Town i Penang. Kabelbanen på Langkawi er desuden en anderledes oplevelse, hvor man får en sublim udsigt og kilden i maven, mens man suser ud over øens kyst.

Husk at have styr på alt det praktiske

Udover at planlægge de sjove aktiviteter, så skal du også sørge for at have styr på det praktiske.

Som dansker får du tre måneders visum, ved indrejse til Malaysia, som er gratis. Derudover skal du selvfølgelig huske dit pas. Møntfoden i landet hedder Ringgit. Det er generelt et ganske fint land at rejse i, hvor mange danskere hvert år tager til. Transport foregår nemmest ved offentlige transportmidler eller med taxa.

Derudover kan det anbefales at flyve, hvis man skal over længere distancer.

Såfremt du sørger for at planlægge rejsen hjemmefra og ellers griber de muligheder, der opstår undervejs, så bør du være pakket godt på, til en tur til Malaysia og Borneo.